Your Rainbow Panorama

on februar 26 | in Ikke kategoriseret | by | with No Comments

‘Your Rainbow Panorama’ er et værk udviklet af den islandske kunstner Olafur Elliasson. Værket er installeret på toppen af ARoS kunstmusæum i Aarhus, og indgår som en permanent del af arkitekturen. ‘Your rainbow panorama’ er en cirkelformet 150 meter lang og tre meter bred rundgang, hvor siderne er bekældt med fravede glasplader i regnbuens farver. Kunstværkets diameter er 52 meter og det er monteret på slanke søjler 3,5 meter over en tagterressen, der er belagt med træ. Tagfladen fungerer som både som et rekreativt område og en udsigtsplatform.

Værket kan betragtes på flere niveauer. På afstand ses kunstværket som en svævende regnbueglorie over ARoS, hvor silhuetter af mennesker bryder solens lys. Fra tagtoppen ses værket som farvecirkel der udfolder et 360 graders farvespektum, der med sin panoramasalon indbyder publikum til et udsyn over bybilledet af Aarhus i regnbuens farver. Indefra værket, er det muligt at vandre i det cirkulære panoramiske forløb, og opleve farvernes indvirkning på synssansen. Farverne filtrerer billederne fra byen, og giver dem et monokromt udtryk.

Lyset brydes af regnbuegloriens farve og ved stærk sol kastes lysskæret ned på gaden, alt efter hvor i byen betragteren befinder sig og på hvilket tidspunkt det er på dagen. Værket skifter karakter afhængig af solen og de øvrige vejrforhold. Om aftenen og natten er ‘Your rainbow panorama’ oplyst indefra af spots i gulvet, der belyser det hvidmalede loft i rundgangen. Denne belysning danner en hvid selvlysende glorie, som visuelt svæver over ARoS som en glorie.

Dantes ‘Den Guddommelige Komedie’

Det arkitektoniske koncept som ARoS er bygget over, er Dantes ‘Den Guddommelige Komedie’. Denne historie handler kort fortalt om en pilgrimsrejse gennem de ni rum i helvede, op ad Skærsildsbjerget og besøget i paradis eller himlen. (www.psykosyntese.dk/o-72/, 24/022012).

Regnbuen er et af de tre elementer der er i det oprindelige projektet. De øvrige elementer består af et kugleformet rum med prismer, der giver en brydning af lysets farvespektrum i en projektion, der afspejler Aarhus’ beliggenhed på jordkloden. Disse elementer kan eventuelt blive tilføjet senere. (www.realdania.dk/Projekter/Byen/Aros-Himmelrummet.aspx, 24/02/2012).

Se flere billeder fra det oprindelige koncept…

“Your rainbow panorama går i dialog med den eksisterende arkitektur og forstærker det, der i forvejen er givet, nemlig udsigten over byen. Jeg har skabt et rum, der nærmest udvisker grænserne mellem indenfor og udenfor – hvor man bliver lidt usikker på, om man er trådt ind i et værk eller ind i en del af museet. Denne usikkerhed er vigtig for mig, da den opfordrer folk til at tænke og sanse ud over de dimensioner, de er vant til at begå sig i.”

Olafur Eliasson

 

Olafur Eliasson

Olafur Eliasson (f. 1967) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi. Han bor og arbejder i dag i Berlin og København. Eliasson er repræsenteret på kunstmuseer verden over og har været vist på en lang række udstillinger i ind- og udland. (kunstonline.dk/indhold/your-rainbow-panorama-aros.php, 24/02/2012).

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

« »

Scroll to top