IT på arbejdspladsen

Opgave: At udvikle multimediabaserede undervisningsmoduler til distribution på netværk, med henblik på at give kursisterne indblik i den måde IT benyttes i en moderne virksomhed.

Målgruppe: Specialarbejdere – hvoraf 12 % er læsesvage.

Min rolle i projekter var at idéudvikle et koncept og forme dette i overensstemmelse med en række krav, en vision og hvad der var teknisk muligt, på daværende tidspunkt. Herefter havde jeg kundekontakten og projektledelsen for projektet. 

AMU havde brug for et system til at opkvalificere kursisterne i brugen af IT indenfor industrien. Og til det formål udviklede jeg et koncept bestående af et distributionssystem, en medieserver og en række multimediebaserede undervisningsmoduler. Rammen for det faglige indhold var fastsat af AMU i samarbejde med TUR. Temaet var: ”IT-bruger i industrien”. 

Indholdssiden blev udviklet i tæt samspil med AMU og var opdelt indenfor disse områder:

  • Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer.
  • IT og produktionsgrundlag.
  • IT og produktionsflowsforståelse.
  • Datahåndtering – registrering og behandling.
  • Informationssøgning og kommunikation på netværk.
  • PC'en – funktion og betjening.
  • Client/server løsning, hvor underviseren kan sammensætte individualiserede undervisningsforløb.
  • IT ordbog med oplæsningsfunktion. 

Alle modulerne blev bygget op omkring en virtuel virksomhed ved navn Dråben A/S. Kursisterne kunne her – gennem en interaktiv brugerflade – stifte bekendtskab med øvelser i den måde IT typisk blev benyttet i en moderne industrivirksomhed.

Der blev udført flere evalueringer og tests undervejs i processen, for at sikre slutproduktet bedst mulig succes over for brugerne. Projektet blev afleveret til tiden og blev modtaget positivt, af både AMU og dets kursister.