Personas

on august 28 | in Metode | by | with No Comments

Personas er fiktive karakterer, der udvikles til at repræsentere forskellige brugertyper i relation til et produkt. Fordelen ved personas er at de sætter et menneskeligt ansigt på abstrakte oplysninger om brugere. Det kan være demografiske data og indkomst, som så transformeres til en personlighed med et navn, et billede taget i det miljø personen er i, og en beskrivelse af hvordan personen forholder sig til omverdenen. Ud fra denne information, kan designeren bedre sætte sig i brugerens sted og det er lettere at kommunikere på tværs af faglighed. En persona styrker således forestillingen om hvem brugeren er. Eksempelvis ved at stille spørgsmålet: ”Hvordan vil Mette bruge denne?”, skabes der et billede af hvordan Mette vil bruge produktet og udviklerne kan derved undgå at designe noget der ikke er brug for eller målrette produktet. En persona består typisk af, et navn, foto, demografiske data (alder, uddannelse, etnicitet, familiestatus mv.), jobtitel og ansvarsområder, mål og opgaver i relation til produktet og hvilke miljøer (omgivelser, teknologisk, socialt mv.) de befinder sig i. Når de forskellige brugertyper er defineret, er det meget lettere at opsætte et mål for brugervenligheden og brugeroplevelsen.

 

Kilder: Ten Steps to Personas: Garrett, 2003: 54-56 og Nielsen, 2007  (www.hceye.org/HCInsight-Nielsen.htm).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

« »

Scroll to top