Lidt om mig selv
Hvordan er min personlighed? Uden at overdrive for meget er jeg pragmatisk – samtidig har jeg temperament. Jeg har en seriøs indstilling til opgaver, men til (velvalgte) tider er jeg også en smule doven. Jeg er humoristisk – ofte lidt flabet – nogen gange plat …
Jeg har 2 børn, Alberte og Anton, som er henholdsvis 16 og 13 år. Jeg er selv 42 år. Jeg er uddannet multimediedesigner og har arbejdet som grafiker og project manager hos LEGO Media, projektleder på GREY Interactive og producer hos filmselskabet M2 Film. Desuden var jeg selvstændig i tre år, før jeg besluttede at videreuddanne mig.
Jeg startede på informationsvidenskab i 2008, fordi den bygger bro mellem min multimediedesignuddannelse, mine 13 års erfaring indenfor IT-teknologi og mine interesser. Design, kommunikation, sprogbrug og forholdet mellem mennesker, teknologi og samfund er en stor del af mit interessefelt. Ligeledes er jeg optaget af trends på internettet, gadgets og projektledelse.

