Vi afdækker bedre måder at udvikle software på ved at gøre det selv, og ved at hjælper andre med det. Gennem dette arbejde er vi kommet til at værdsætte:
- Individer og samspil frem for arbejdsgange og værktøjer.
- Funktionsdygtigt software frem for omfattende dokumentation.
- Samarbejdet med kunden frem for kontraktforhandling.
- Tilpasning til forandring frem for at følge en plan.
Det vil sige, mens der er værdi i punkterne til højre, værdsætter vi punkterne til venstre endnu mere.
Principper bag det agile manifest
Vi følger disse principper:
- Vores højeste prioritet er at tilfredsstille kundens behov gennem en tidlig og kontinuerlig levering af værdifuldt software.
- At være imødekommende overfor nye krav, selvom disse kommer sent i processen. De agile processer hjælper kunden til en bedre konkurrenceposition.
- At leverer brugbart software løbende, fra nogle uger til nogle måneder, jo oftere desto bedre.
- Forretningsfolk og udviklere skal samarbejde dagligt gennem hele projektet.
- Projekterne skal være opbygget omkring motiverede personer. Giv dem det miljø og den støtte de behøver, og hav tillid til at de fuldfører arbejdet.
- Den mest effektive måde til videregivelse af information til og indenfor en gruppe af udviklere er ansigt-til-ansigt samtale.
- Brugbart software er den primære målestok for fremskridt.
- Agile processer fremmer bæredygtig udvikling. Sponsorer, udviklere og brugere bør kunne opretholde et jævnt tempo til enhver tid.
- Konstant opmærksomhed på den tekniske ekspertise og et godt design øger adrætheden.
- Enkelhed – kunsten at maksimere mængden af arbejde der ikke udførres – er grundlæggende.
- De bedste arkitekturer, krav og design udspringer fra selvorganiserende grupper.
- Med jævne mellemrum reflekterer gruppen over hvordan den kan blive mere effektiv og justerer så sin adfærd herefter.
