Ifølge den canadiske sociolog og forfatter, Erving Goffman (1922-1982), er mennesket et meningssøgende væsen, der ved brug af selviscenesættelse i sociale sammenhænge, søger identitet. Goffman er en af de første sociologer, der med dramaturgisk analyse, forholder sig til samspillet mellem mennesker som et teaterstykke (Jacobsen & Kristiansen, 2002:88).
En grundpræmis for Goffman's dramaturgi er, at mennesker skiftevis agerer som optrædende eller publikum over for hinanden (Jacobsen & Kristiansen, 2002:90), ligesom dramaturgien tilfører mening til menneskets handlinger. Goffman's opdeler de dramaturgiske analysebegreber (Jacobsen & Kristiansen, 2002:90-91) i mening, selv, interaktion, identitet og motivation og disse begreber fungerer som spilleregler i samspillet mellem mennesker.
Med begrebet selv, menes der at mennesket består af flere udgaver af selvet, som præsenteres gennem sociale handlinger. Interaktion er den dramaturgiske selvpræsentation som foregår i den sociale interaktion mellem mennesker. Identitet er den dramaturgiske præsentation der afspejler den menneskelige identitet, som den ønskes opfattet af andre mennesker og til sidst, motivation som er det den dramaturgiske selvpræsentation motiveres ved, ønsket om at præsentere et bestemt og indøvet udtryk for ens selv over for andre.
I samspillet mellem mennesker bruges tegn og koder, der gives bevidst eller afgives ubevidst. En bevidst tegngivning er eksempelvis påklædning, hvilket ur der sidder på armen, et smykke o.lign.
Derimod er tegn og handlinger man afgiver ufrivilligt noget, der foregår på det ubevidste plan, eksempelvis en der rynker på næsen eller løfter øjenbrynene. Kommunikation foregår også via adfærd og fremtoning, hvor det er erfaringen hos det enkelte menneske, bruges til at placerer folk i ”bås”. Det kan være punkeren, alkoholikeren eller forretningsmanden. Forudopfattelse af mennesketyperne er afgørende for hvilken gruppe, mennesket søger hen til. Et eksempel herpå vil være forretningsmanden som næppe vil opsøge en gruppe punkere.
Kilder:
Goffmann, Erving (1955): On face-work: An Analysis of Ritual Elements in Social Interaction, Psychiatry.
Goffmann, Erving (1959): Introduction to the Presentation of Self in Everyday Life, Doubleday Anchor, New York.
Jacobsen, Michael Hviid (2002): Erving Goffmann – Sociologien om det elementære livs sociale former, Hans Reitzels Forlag, København.
