Billedsprog, eller metaforer, bruges som sproglig pynt, til at farve og skabe stemninger i sproget. Metaforens opgave er, at visualisere noget for tilskuerens øje ved at sørge for, at den er forankret i sanserne, så den kan ses, høres og føles af tilhørerne (Lindhardt, 1999:83). Metaforen er et retorisk værktøj som bliver set som noget poetisk og ekstraordinært i sproget, og ved at male sin tale i billeder kan man forstærke budskabet og fremme forståelsen (Lindhardt, 1999:83) hos tilhørerne. Metaforer kan også have den modsatte effekt hvis brugen er overdrevet. Men metaforer er ikke kun sproglig pynt, det er også noget som bruges ubevidst i alle slags situationer og af forskellige grupper og kulturer i dagligdagen.
I teksten, ”Metaphors we live by”, beskriver George Lakoff og Mark Johnson brugen af metaforer som et koncept, der er indlejret i sproget og gennem handlinger (Lakov & Johnson, 1980:3). Fordi kommunikation er baseret på sammen konceptuelle system som tanker og handling, er sproget beviset på at det sproglige system er baseret på metaforer (Lakov & Johnson, 1980:3-4). Et eksempel på hvordan metaforiske koncepter bruges i dagligdagen er ”argumentation er krig”, hvor termer inden for krigsførelse, såsom; Han angreb alle svage steder i min argumentation og han skød alle mine argumenter ned, er i anvendelse (Lakov & Johnson, 1980:5). Disse udtryk giver diskussionen samme struktur som krig og vi kan enten vinde eller tabe i en diskussion med en anden person. Argumentation i form af verbal diskurs er naturligvis forskellig fra en væbnet konflikt. Essensen af metaforer er forståelsen af at opleve en ting i forhold til en anden (Lakov & Johnson, 1980:5).
Tre former for billedsprog
Lakov og Johnsen henviser til tre former for metaforer (Lakov & Johnson, 1980:14, 25, 29), strukturelle metaforer (structurel metaphors), retningsbestemte metaforer (orientational metaphors) og ontologiske metaforer (ontological metaphors). Hver af disse har særlige kendetegn som er beskrevet herefter.
Strukturelle metaforer
Den strukturelle metafor, også kendt under navnet containermetafor, er den mest brugte og tydeligste. Op imod 70% af sproget er baseret på denne type (Lakov & Johnson, 1980:10), som er karakteriseret ved at idéer eller meninger er objekter, at sproglige udtryk er containere og at kommunikation er at sende. Det ses i at en person putter idéer (objekter) i ord (containere) og sender dem via et ledningssystem til en tilhører (modtager) som tager ideen/objektet op af ordet (containeren) (Lakov & Johnson, 1980:10). Eksempler på denne type metafor er: Jeg har ham i sigte, vi er i Århus, og jeg går i bad. Badekaret er containerobjektet og vandet er substansen. Modellen nedenfor viser konceptet bag en containermetafor.
Retningsbestemte metaforer
En retningsbestemt metafor henviser til ting der står i forhold til hinanden, og giver en rummelig betydning (Lakov & Johnson, 1980:14). Retninger tillægges positive eller negative betydninger, som eksempelvis; ”jo mere øvelse jo bedre”, for at vise større mængde som noget godt eller ”jo mindre kuldioxid – jo bedre”, for at vise mindre mængde som noget godt. Det er typisk modsatrettede ord som; ”op-ned”, ”ind-ud”, ”aktiv-passiv”, ”os-dem” osv., der bruges i denne type metafor for at vise at noget følger i stigende eller aftagende grad af noget andet.
Ontologiske metaforer
Ontologiske metaforer gør abstrakte begreber mere forståelige ved at forvandle dem til genstande og/eller substanser (Lakov & Johnson, 1980:25-26). Et begreb som inflation, som leder til prisstigninger, kan forklares ud fra oplevelsen; ”Inflation sænker vores levestandard” eller ”vi vil aldrig overleve hvis inflationen stiger”. Der er i disse eksempler indbygget en oplevelse af, hvor noget kommer fra og hvordan det er blevet til. I filosofisk forstand betyder ontologi læren om væren og denne historiske reference betyder at den kulturelle baggrund og forståelse har en væsentlig betydning for hvordan metaforer bruges og opfattes (Lakov & Johnson, 1980:22-24).
Billedsprog og kulturer
Brugen af billedsprog er forskellig fra kultur til kultur. Eksempelvis hos munkeordenen Trappisterne, hvor værdigrundlaget er at tjene Gud og leve et asketisk liv. Her er det konceptet ”lidt er bedre”, som er det bedste frem for materialismen. Men på trods af dette er mere og status stadig godt”, når det ses ud fra begrebet dyd (Lakov & Johnson, 1980:24). Ikke alle kulturer orienterer sig ud fra konceptet op-ned, med derimod balance og igen andre hvor passivitet er bedre en aktivitet. Så værdigrundlaget i den enkelte kultur er af afgørende betydning for hvordan en metafor bruges og opfattes (Lakov & Johnson, 1980:24.). Med andre ord, billedsprog knytter sig til kulturelle værdier.
Kilder:
Lindhardt, Jan (1999): Retorik, 3. udgave, 1. oplag., Rosinante Forlag A/S, København.
Lakov & Johnson, (1980): Metaphors We Live By.
